Ofte stillede spørgsmål om næseæstetik og generelle ØNH-emner:
Ofte stillede spørgsmål om næseæstetik:
Skal en rhinoplastikoperation udføres af en ØNH-specialist eller en plastikkirurg?
“Rhinoplastik” og den kirurgiske procedure udføres med succes af både ØNH-specialister og plastikkirurger. Kirurgens individuelle erfaring og dygtighed er meget vigtig. I mange tilfælde, der kræver rhinoplastik, findes der også andre problemer i næsen såsom deviation (knogle- og bruskkrumning inde i næsen) eller bihulebetændelse. Denne situation giver ØNH-lægen en fordel, da han kan håndtere flere problemer på én gang. Men plastikkirurger, der er specialiserede i næsen, kan også håndtere mange af disse yderligere problemer. Kort sagt er det rigtigt, at en læge, der er specialiseret i næsen, udfører operationen. I mange lande vurderes denne type operationer under titlen næse- og ansigtsæstetik og hører under ØNH–Hoved- og Halskirurgi. I USA udføres 65 % af de kosmetiske næseoperationer af ØNH-specialister. Du kan finde de nødvendige statistikker på American Academy’s hjemmeside under linkafsnittet.
Kan der opstå et hul i septum efter en næseoperation?
Efter nogle septumkirurgiske operationer kan der sjældent opstå et hul i septum. Et hul i næseseptum kan også opstå uafhængigt af operationen på grund af hyppig pilleri, kokainbrug, blodmangel eller svaghed i slimhinden. Denne tilstand (septumperforation), som ikke er usædvanlig, kan med succes rettes, når hullet er lille. Men store huller har en lav chance for at blive lukket og forårsager forstyrrelser i næsens fysiologi. I dette tilfælde opstår der kroniske klager som næseblødning, sekretion, fløjten under vejrtrækning og skorpe-dannelse. I tilfælde, der ikke kan korrigeres kirurgisk, kan et silikone-materiale (septal button) reducere symptomerne. Jeg anbefaler mine patienter at få lukket hullet med en åben teknik ved at bruge vævsudvidere til at gendanne slimhinden og støtte den med brusktransplantater i stedet for at bære et plastisk materiale i næsen.
Hvornår fjernes næserygsskinnen eller gipsen?
I slutningen af alle mine operationer placerer jeg et plastisk og formbart materiale, som vi kalder en skinne, på ydersiden af næsen for at forme den og reducere hævelse. Jeg fjerner normalt skinnen mellem dag 5 og 10 og påfører derefter et andet plaster, som jeg anbefaler at lade sidde i yderligere 5 dage.
Jeg har slået min næse – hvordan ved jeg, om den er brækket?
Næsebrud er den mest almindelige type ansigtsfraktur. En næseblødning under skaden er et tegn på, at septum (brusken inde i næsens midte) er blevet beskadiget, men så længe din vejrtrækning gennem næsen ikke er påvirket, kræver det ikke nødvendigvis behandling.
Hvornår skal man stoppe med at drikke alkohol før en rhinoplastik?
Det afhænger af, hvor meget alkohol du drikker. Hvis det svarer til et glas vin om aftenen, beder nogle kirurger dig kun om at undgå det aftenen før operationen – og jeg hører oftest til denne gruppe. Personer, der drikker mere end 4-5 glas om dagen, bør dog få udført blodprøver, især for at vurdere leverfunktionen, og jeg anbefaler, at de stopper med at drikke mindst to uger før. Den endelige beslutning bør træffes af kirurgen og anæstesilægen. Husk, at du også er en del af operationsteamet, og det er meget vigtigt, at alle kender alle detaljer for at opnå det bedste resultat.
Kan der opstå et hul i septum efter en næseoperation?
Efter nogle septumkirurgiske operationer kan der sjældent opstå et hul i septum. Et hul i næseseptum kan også opstå uafhængigt af operationen på grund af hyppig pilleri, kokainbrug, blodmangel eller svaghed i slimhinden. Denne tilstand (septumperforation), som ikke er usædvanlig, kan med succes rettes, når hullet er lille. Men store huller har en lav chance for at blive lukket og forårsager forstyrrelser i næsens fysiologi. I dette tilfælde opstår der kroniske klager som næseblødning, sekretion, fløjten under vejrtrækning og skorpe-dannelse. I tilfælde, der ikke kan korrigeres kirurgisk, kan et silikone-materiale (septal button) reducere symptomerne. Jeg anbefaler mine patienter at få lukket hullet med en åben teknik ved at bruge vævsudvidere til at gendanne slimhinden og støtte den med brusktransplantater i stedet for at bære et plastisk materiale i næsen.
Profiloplasti: Hvad er kunsten at balancere ansigtsprofilen?
Profiloplastik er en kombinationsprocedure, hvor der udføres æstetiske indgreb på områder som næse, hage, pande og kinder for at gøre ansigtstrækkene mere harmoniske og afbalancerede. Målet er at forbedre profilens udseende, øge harmonien mellem næse og hage og give personen selvtillid. Profiloplastik kombinerer procedurer som næseæstetik (rhinoplastik), hageæstetik (genioplastik) og nogle gange pandekorrektion. Denne alsidige tilgang behandler ansigtet som en helhed og hjælper med at opnå et mere naturligt og balanceret udseende.
Hvordan udføres profiloplastik?
Profiloplastik planlægges individuelt og kræver normalt udførelse af flere æstetiske operationer samtidigt. Følgende elementer tages i betragtning under proceduren:
- Rhinoplastik (Næseæstetik):
- Formning af næsen, så den passer til ansigtets profil.
- Problemer som en næserygbule eller lav næsespids korrigeres.
- Genioplastik (Hageæstetik):
- Korrigering af en lille, tilbagetrukket eller asymmetrisk hage med fyld, implantater eller kirurgiske indgreb.
- At skabe balance mellem hagespids og næse forbedrer ansigtsprofilen.
- Pandeæstetik:
- Ved meget fremtrædende eller flad pande kan der udføres fedtinjektion eller kirurgisk korrektion.
- Harmoni mellem pande, næse og hage er afgørende for æstetisk balance.
- Kindfyld:
- Fyldstoffer kan bruges til at rette indfald eller volumenmangel i kindområdet. Denne procedure giver ansigtet et yngre og mere afbalanceret udseende.
Hvad er fordelene ved profiloplastik?
- Naturligt og afbalanceret udseende: Profiloplastik forbedrer æstetisk harmoni ved at behandle hele profilens struktur i stedet for kun én del af ansigtet.
- Øget selvtillid: En person med en mere afbalanceret ansigtsprofil føler sig mere sikker i sociale sammenhænge.
- Alsidig løsning: I modsætning til enkeltstående indgreb som næse- eller hagekirurgi tilbyder profiloplastik en omfattende tilgang til æstetiske problemer.
- Langvarige resultater: Kirurgiske indgreb er permanente, og fyldbehandlinger giver langvarige æstetiske fordele.
Hvem er egnede kandidater til profiloplastik?
Profiloplastik er egnet til personer med æstetiske bekymringer omkring deres ansigtsprofil og følgende tilstande:
- Dem med tydelig ubalance mellem næse og hage.
- Personer med tilbagetrukket eller lille hage.
- Personer med næse med bule, skævhed eller hængende spids.
- Dem, der ønsker at skabe balance i pande-, kind- og hageområderne.
- Personer med realistiske forventninger til ansigtskirurgiske resultater.
Hvordan er helingsprocessen efter profiloplastik?
Helingsperioden efter profiloplastik varierer afhængigt af de udførte indgreb:
- Næseæstetik (Rhinoplastik): Hævelse og blå mærker aftager inden for de første uger, men fuld heling kan tage flere måneder.
- Hageæstetik: Let hævelse kan forekomme efter fyldbehandlinger, mens helingsprocessen ved implantater eller kirurgi tager et par uger.
- Pande- eller kindfyld: Helingsperioden er meget kort, og patienten kan vende tilbage til sin daglige rutine samme dag.
Efter operationen er det vigtigt, at patienten følger lægens anbefalinger og beskytter ansigtet mod stød under helingsperioden.
Hvad kan man forvente efter profiloplastik?
Profiloplastik giver en mere harmonisk ansigtsprofil, hvor næse, hage og pande står i balance. Personen får et yngre og mere æstetisk udseende. Som ved alle kosmetiske operationer kræver det dog tålmodighed – de endelige resultater viser sig først efter den fulde heling.
Profiloplastik er en omfattende æstetisk tilgang, hvor hele ansigtet vurderes som en helhed for at skabe balance og harmoni. Indgreb på næse, hage, pande og kinder sigter mod at give ansigtet en ideel profil. Proceduren forbedrer både udseendet og selvtilliden. Når den udføres med korrekt planlægning og en erfaren kirurg, giver profiloplastik varige og tilfredsstillende resultater.
Generelle ØNH – Ofte stillede spørgsmål:
Er ikke-kirurgisk rhinoplastik med fillers egnet til store næser?
Ikke-kirurgisk næseæstetik, også kaldet “medicinsk rhinoplastik”, gør ikke næsen mindre, da proceduren udføres ved at tilføje fyld. Men hvis patienten ikke ønsker operation, kan fillers anvendes til at ændre næsens kontur uden kirurgi – for eksempel til at maskere en bule eller forme næsespidsen. Selvom størrelsen ikke reduceres, vil næsen fremstå mere harmonisk i forhold til resten af ansigtet.
Dræber kulde influenzavirus?
Troen på, at virus ikke spredes i kulde, er ikke korrekt. Influenzavirus kan overleve under alle vejrforhold. Kulde reducerer kun spredningshastigheden, men når virus først kommer ind i kroppen, aktiveres den af kropstemperaturen og formerer sig hurtigt.
Hvad er en sort, behåret eller revnet tunge?
En behåret tunge, som normalt ikke er alvorlig, opstår, når tungens naturlige udvækster bliver længere. Over tid kan bakterier og svampe ophobes og give tungen en sort farve. Problemet løses med god mundhygiejne og regelmæssig børstning af tungen. Revner på tungen er oftest ufarlige og kræver ingen behandling, medmindre der er andre symptomer.
Hvem bør få influenzavaccinen?
Personer, der ikke bør vaccineres:
• Børn under 6 måneder.
• Personer med alvorlig ægallergi (anafylaktisk reaktion ved indtag af æg).
• Kvinder i første trimester af graviditeten.
Influenza-vaccinen udvikles årligt under WHO’s koordinering ud fra de virusstammer, der forårsagede epidemier året før. Vaccinen når et beskyttende niveau i kroppen inden for 1–2 uger. Hvis indholdet af vaccinen svarer til de cirkulerende virusstammer, er effektiviteten omkring 70 % hos raske voksne og 50 % i risikogrupper. I Tyrkiet gives vaccinen gratis til personer i risikogrupperne. Beskyttelsen begynder to uger efter vaccinationen. Vaccination anbefales fra september og gennem hele influenzasæsonen. Epidemien topper normalt i januar, men kan starte allerede i oktober. Antibiotika har ingen effekt mod influenza. Symptomer som hoved- og muskelsmerter kan lindres med smertestillende midler, men aspirin bør ikke gives til børn under 16 år.
Risikogrupper, der anbefales vaccination:
• Personer over 65 år.
• Diabetikere.
• Kroniske lungesygdomme (astma, bronkitis m.fl.).
• Kroniske hjerte-kar-sygdomme.
• Personer med nedsat immunforsvar (blodsygdomme, kræft, immunsupprimerende medicin).
• Nyresygdomme.
• Personer, der bor på plejehjem og lignende steder.
Er influenzavaccinen effektiv?
WHO anbefaler vaccination af personer i risikogrupper for at forhindre alvorlige konsekvenser af influenza. Da vaccinerne opdateres årligt for at matche nye virusstammer, er effektiviteten nogle gange lavere. Nogle studier, såsom Cochrane-databasen, har rapporteret modstridende resultater om effektiviteten. Der er heller ikke enighed om brugen, da bivirkninger og milde influenzasymptomer efter vaccination kan forekomme. Hvis man vælger at blive vaccineret, bør det ske tidligt i influenzasæsonen.
Hvordan kan man beskytte sig mod influenza?
Den bedste måde at undgå influenza på er at opretholde et stærkt immunforsvar. Det er vigtigt at klæde sig passende til årstiden, spise sundt med friske grøntsager og frugter samt drikke rigeligt med væske. Rum bør ventileres og fugtes om vinteren, og tæt kontakt med syge personer samt deling af personlige genstande bør undgås. Derudover kan C-vitamin, echinacea, magnesium og zink være nyttige for immunforsvaret.
Man bør holde afstand til syge personer (mindst én meter), bruge masker ved tæt kontakt og vaske hænderne ofte med sæbe. Syge bør også tage ansvar og dække mund og næse, når de hoster eller nyser, samt bortskaffe brugte servietter korrekt. Rengøring og udluftning af patientens omgivelser er vigtig for at forhindre smitte.
Hvordan behandles influenza?
Behandlingen er symptomatisk – dvs. rettet mod at lindre symptomer som feber, næseflåd, træthed og muskelømhed. Hvil og sengeleje hjælper både med at komme sig og med at reducere smittespredningen.
Hvordan genkendes influenza?
Diagnosen stilles normalt ud fra patientens symptomer og kliniske undersøgelse. Om nødvendigt kan blodprøver og halspodning anvendes til at bekræfte diagnosen.
Hvordan smitter influenza?
Influenzavirus spredes let og hurtigt gennem dråber, der frigives ved hoste og nys, samt gennem direkte kontakt med smittede personer eller forurenede genstande. Lukket og tæt befolkede steder som offentlige transportmidler og dårligt ventilerede kontorer øger risikoen for spredning. Sygdommen bliver smitsom inden for de første 24–72 timer og forsvinder typisk efter 7–10 dage med hvile.
Er forkølelse og influenza det samme?
Nej, de er forskellige sygdomme forårsaget af forskellige vira. Influenza påvirker hele luftvejssystemet (næse, hals, bronkier og lunger), mens forkølelse kun påvirker de øvre luftveje, især næsen. Derfor er feber og muskelsmerter ved influenza mere udtalte end ved forkølelse.
Hvornår skal man gå til lægen?
Selvom de fleste influenzatilfælde går over af sig selv, bør man søge læge, hvis:
• immunforsvaret er svækket,
• symptomerne varer længe,
• feberen stiger gentagne gange til over 39 °C,
• eller der opstår vejrtrækningsbesvær og brystsmerter.
Hos børn, ældre og personer med kroniske sygdomme kan influenza forløbe alvorligt.